Transponering

Updated 2 years ago
These are old instructions for MuseScore 2
For MuseScore 3 users, see Transposition

    Ved transponering flyttes en udvalgt række af noder opad eller nedad på nodelinjen. MuseScore understøtter flere slags transponering, inklusive transponerende instrumenter.

    Man starter med at udvælge noder fra en eller flere nodelinjer. Hvis der ikke vælges noget, vil transponeringen gælde for hele nodearket.
    Herefter åbnes dialogen "Transponer" ved at vælge NoderTransponer..., og man vælger mellem kromatisk og diatonisk transponering.

    Dialogen Transponèr

    Kromatisk transponering

    Ved kromatisk transponering flyttes de udvalgte noder op eller ned i halvtonetrin. Sæt markering ved "Transponer kromatisk", og vælg enten "Ved toneart" eller "Ved interval".
    Som standard vil punktet "Transponer tonearter" være markeret, og dermed vil de faste fortegn vil blive ændret samtidig.

    Transponering ved toneart

    Den nuværende toneart vises på rullemenuen, hvor man vælger hvilken toneart, der skal skiftes til. Hvis man vælger "Nærmeste" bestemmer programmet, om der skal flyttes op eller ned, afhængigt af hvad der kræver færrest trin. Man kan også selv markere "Op" eller "Ned".
    Transponerende instrumenter vil blive transponeret til den nye toneart på grundlag af klang, og ikke på basis af den noterede toneart.

    Transponering ved interval

    Det ønskede interval vælges fra rullemenuen, og det vælges, om der skal flyttes "Op" eller "Ned".

    Man kan også flytte de valgte noder ved brug af piltasterne. ( eller ), uden at tonearten ændres.

    Diatonisk transponering

    Diatonisk transponering (også benævnt skala transponering) flytter noderne trinvis op eller ned indenfor skalaen, som angives af tonearten. Man vælger antallet af trin fra rullemenuen, og det vælges om der skal flyttes "Op" eller "Ned".
    Man kan flytte en enkelt node ved at trække den op eller ned. Tilsvarende kan man flytte et sæt udvalgte noder med Ctrl + klik og træk.
    Som standard vil punktet "Behold gradvise ændringer" være markeret, og dermed vil lokale fortegn blive bevaret. Fjernes markeringen vil lokale fortegn blive fjernet, så alle noder følger skalaen.

    Valgmuligheder

    I sektionen "Valgmuligheder" kan man markere om eventuelle akkordsymboler skal transponeres eller ej.
    Desuden har man valget mellem "Brug dobbelt "#/b" og "Kun enkelt "#/b".

    Genveje ved transponering

    Ctrl+ (Mac: Cmd+): Transponer udvalgte noder en oktav OP.
    Ctrl+ (Mac: Cmd+): Transponer udvalgte noder en oktav NED.

    Indtil version 2.1

    F2 (Mac: fn+F2): Transponer nodearket og tonearten en halvtone OP.
    Skift+F2 (Mac: Skift+fn+F2): Transponer nodearket og tonearten en halvtone NED.

    Note: Disse blev deaktiveret pga. konflikt med genveje i andre sammenhænge.

    Man kan benytte RedigerIndstillingerGenvej til at sætte en tastatur genvej til at åbne dialogen "Transponer", eller til at aktivere F2 (Mac: fn+F2) og Skift+F2 (Mac: Skift+fn+F2 genvbejene.

    Transponerende instrumenter

    Nogle instrumenter som B trompet og Es alt saxofon kaldes transponerende. Disse instrumenter klinger lavere eller højere end deres noterede tonehøjde. MuseScore har indbygget undersøgelse af transponerende instrumenter.

    Knappen C-partitur og punktet NoderC-partitur i hovedmenuen, giver mulighed for at skifte mellem C-partitur og transponerende notation. C-partituret hjælper komponister og arrangører fordi det viser alle instrumenterne i samme toneart, så noderne på nodelinjen svarer til deres klang. Når C-partitur slås fra, vil noderne for nogle instrumenter ikke svare til den spillede klang, men de er klar til brug for udøveren.
    Hvis man bruger C-partitur under redigeringen, skal man huske at slå det fra inden udskrivning af de enkelte stemmer.

    Ændring af transponering for en nodelinjen

    Måden instrumenter transponerer på, er på forhånd sat op i MuseScore. Hvis man har brug for et sjældent instrument, eller en speciel transponering, som ikke findes i MuseScore, kan man få brug for at ændre instrumentets transponering manuelt. Højreklik på et tomt sted i nodelinjen og vælg Nodelinjeegenskaber.... I bunden af billedet Nodelinjeegenskaber kan man vælge interval for transponeringen, eventuelle oktav ændringer, vælge "Op" (klinger højere end noteret) eller "Ned" (klinger lavere end noteret).

    Man kan også bruge knappen Skift Instrument… i Nodelinjeegenskaber billedet til automatisk at ændre transponeringen, så den svarer til et standard instrument.

    Do you still have an unanswered question? Please log in first to post your question.