Afspilning udføres med MuseScore's indbyggede synthesizer, som indeholder et stort udvalg af virtuelle (eller software) instrumenter—herunder slagtøj og lydeffekter.
MuseScore understøtter virtuelle instrumenter i to formater:
En SoundFont (.sf2/.sf3) er en enkelt fil med et eller flere virtuelle instrumenter. Fra version 2.2, leveres MuseScore installeret med en SoundFont kaldt MuseScore_General.sf3. Dette er et GM (General MIDI) sæt, som indeholder mere end 128 instrumenter, lydeffekter, og forskellige tromme- og slagtøjskits.
Note: Ældre versioner af MuseScore leveres installeret med andre Soundfont: MuseScore 2.0–2.1 med FluidR3Mono_GM.sf3; MuseScore 1 med TimGM6mb.sf2.
GM (General MIDI) er et universelt format, så når et nodeark en gang er sat op til korrekt afspilning med MuseScore's indbyggede SoundFont, bør det være muligt, at exportere det i et vilkårligt lydformat og få det afspillet på en anden brugers computer.
SoundFonts kan findes mange steder på Internettet: nogle gratis andre kommercielle. Herunder er en liste af gratis SoundFonts.
Når man har fundet og udpakket en SoundFont (se herunder), dobbelt klikkes for at åbne den. I de fleste tilfælde vil SoundFont filtypen allerede være associeret med MuseScore, så MuseScore vil starte, og åbne en dialog, som spørger om man vil installere en SoundFont.
Indimellen vil SoundFont filtypen være associeret med en anden applikation. Hvis det sker må man højreklikke på filen, så man får en menu, hvor man kan vælge at åbne filen med MuseScore.
Når dialogen kommer op, og spørger, om SoundFont skal installeres, vælger man "Ja", for at få en kopi oprettet i MuseScore's SoundFont folder. Folderens placering kan ses og ændres i MuseScore's Indstillinger, men den normale placering er:
Windows: %HOMEPATH%\Documenter\MuseScore2\Soundfonts
macOS og Linux: ~/Documents/MuseScore2/Soundfonts
I modsætning til de SoundFonts brugeren har tilføjet, er den indbyggede standard SoundFont placeret i en system folder, som er beregnet til dette formål, og som ikke bør ændres. Folderen og standard SoundFont filen er:
%ProgramFiles%\MuseScore 2\sound\MuseScore_General.sf3
Windows (64-bit): %ProgramFiles(x86)%\MuseScore 2\sound\MuseScore_General.sf3
macOS: /Applications/MuseScore 2.app/Contents/Resources/sound/MuseScore_General.sf3
Linux (Ubuntu): /usr/share/mscore-xxx/sounds/MuseScore_General.sf3
(hvor xxx
er MuseScore versionen)
En SoundFont afinstalleres ved at åbne folderen, hvor den er installeret, og slette filen
En SFZ består af en samling filer og mapper, en SFZ fil og en række lydfiler i WAV eller FLAC format, hvor SFZ filen grundlæggende er en tekst fil, som beskriver hvilke lydfiler, der er placeret hvor, og hvilket instrument og toneomfang, de skal bruges til.
Note: For fuld understøttelse af SFZ, kræves MuseScore 2.1 eller senere, tidligere versioner har kun begrænset understøttlese af SFZ, nemlig Salamander Grand Piano.
Når en SFZ (se herunder) er henter skal man selv pakke alle de tilhørende filer (SFZ filen selv og alle undermapper) ud i den folder, der er angivet herover. Lad undermapperne og deres indhold blive som de er.
En SFZ afinstalleres ved at åbne folderen, hvor dens filer er installeret, (se herover) og slette dem alle.
Synthesizeren er MuseScore's centrale kontrol panel for lydgengivelse. Når en SoundFont er installeret, skal den hentes ind i Synthesizeren, før MuseScore kan bruge den til afspilning. For at skifte til en anden SoundFont som standard, hentes den ind i Synthesizeren, og der klikkes på Brug som standard.
Synthesizer vises ved at vælge Vis → Synthesizer. Se flere detaljer under Synthesizer.
Disse lyd biblioteker følger General MIDI (GM2) standarden. Denne specifikation indeholder et sæt med 128 virtuelle instrumenter, plus slagtøjs-kits.
FluidR3Mono_GM.sf3
(13.8 MB).MuseScore_General.sf3
(35.9 MB) (SF2 version (208 MB)).Da lydfiler er store, er de oftest komprimerede (zippede) med en række forskellige formater (bl.a. .zip, .sfArk og .tar.gz), og de skal derfor pakkes ud (dekomprimeres) inden de kan bruges.
ZIP er et standard komprimeringsformat, som undestøttes af de fleste operativsystemer.
sfArk er et format, der er udviklet specielt til at komprimere SoundFont filer. For at dekomprimere kan man bruge Polyphone; eller denne on-line service: https://cloudconvert.com/sfark-to-sf2
.tar.gz er et populært komprimeringsformat til Linux. Windows brugere kan benytte 7-Zip; Mac brugere kan benytte Unarchiveren, eller macOS' indbyggede Archive Utility. Bemærk at hvis man bruger 7-Zip, skal man udpakke to gange - en gang for GZip, og en gang for TAR,
Hvis afspilningspanelet i værktøjslinien ikke er aktivt (gråt), eller ikke er synligt, så følg vejledningen herunder for at få lyden til at virke igen:
Hvis det er første gang,der installerers en lydfil, anbefales det at bruge en af de, der er i listen herover.
Hvis afspilningen ar ujævn kan det skyldes at computeren ikke kan håndtere den anvendte lydfil. Måske kan det løses med dette råd: