I forrige kapitel "Grundlæggende funktioner" genemgås indtastning af noder og benyttelse af paletter som værktøj. Kapitlet "Notation" beskriver mere detaljeret de forskellige elementer i musiknotation. Desuden gennemgås mere specielle emner, som slagtøjs- eller trommenotation og notering af strengeinstrumenter med tabulaturer.
Se også "Advanced topics".
Almindeligt brugte Nøgler (Diskant, Bas, Alt, Tenor) findes i paletten Nøgler i arbejdsområdet Grundlæggende. Et mere komplet udvalg findes i det Udvidede arbejdsområde (se billedet herunder).
Note: Man kan skræddersy visningen af nøgler til sit eget behov, ved hjælp af en tilpasset palet.
Metode 1—tilføj en nøgle til starten af en takt, uanset om det er den første takt i systemet
Metode 2—kun til at ændre nøglen i starten af systemet
For at tilføje en nøgle midt i en takt:
Note: Hvis nøglen ikke er den første i systemet, vil den blive tegnet mindre.
Billedet viser øverste nodelinie, som starter med en diskantnøgle, og lige efter skifter til basnøgle. Efter en node og en pause skiftes der tilbage til diskantnøgle.
Note: Ændring af nøgler påvirker ikke tonehøjden. I stedet vil noderne blive flyttet så tonehøjden bevares. Hvis man har brug for det, kan lave en Transponering i forbindelse med ændringen af en nøgle..
Hvis ændringen af en nøgle falder sammen med starten af et system, vil der blive indsat en hjælpenøgle ved enden af det foregående system. For at vise eller skjule hjælpenøglen anvender man Layoutstil → Generelt... → Side og sætter/fjerner fluebenet ved "Opret hjælpenøgler".
Marker nøglen og tryk Del.
Vis kun nøgler i den første takt (for alle nodelinier)
Vis kun nøgle i den første takt (for en bestemt nodelinie)
Note: Denne mulighed kan være nyttig for TAB brugere, som ikke ønsker nøglen gentaget på alle efterfølgende linier.
Skjul alle nøgler i en bestem nodelinie
Paletten Taktart er til rådighed både i Grundlæggende og Udvidet arbejdsområde.
En taktart kan tilføjes med en af disse metoder:
Taktarten vil blive indsat først i den aktuelle takt.
En taktart kan ændres med en af disse metoder:
En taktart slettes ved at markere den og trykke på Del.
Hvis den taktart, man har brug for, ikke findes i nogen af paletterne, kan man oprette en ny, og føje den til Hovedpaletten:
Man kan også overføre en taktart fra Hovedpaletten til et tilpasset arbejdsområde, ved at trække den over på en palette i arbejdsområdet.
Additive taktarter bruges sommetider, for at tydeliggøre opdelingen af slag indefor en takt. Den viste Taktart (tal adskilt af plus tegn) indsættes i Tekst feltet i Opret taktart panelet:
Hvis man vil lave en ændring, i en del eller hele nodearket, i den måde bjælker bliver indsat på, skal man højreklikke på den relevante taktart (i nodearket) og vælge "Taktart egenskaber".
Her får man adgang til at justere bjælkeindstillingerne for 1/8, 1/16 og 1/32 noder i panelet "Nodegrupper". Fra version 2.1 vil en markering ved "Ændr også kortere noder" betyde at bjælkindstillingerne ændres samtidig for alle kortere varigheder. I tidligere versioner skal hver nodegruppe ændres for sig,
For at bryde en bjælke klikker man på noden lige efter. For at sætte bjælken igen, klikkes samme sted.
Note: Denne metode fungerer kun hvis alle sekundære bjælker findes på det ønskede sted – hvis det ikke er tilfældet bruges ikonerne i stedet (se herunder).
Knappen Nulstil annullerer alle de udførte ændringer.
Man kan lave yderligere ændringer til bjælke mønstrene ved at trække et af ikonerne (nederst til venstre under vinduet) hen på en node i "Nodegrupper" panelet:
Der er tilfælde hvor den faktiske varighed er forskellig fra den, der er angivet ved taktarten. Optakter og Improvisationssteder er almindelige eksempler. For at ændre den aktuelle varighed af en takt, uden at ændre den viste taktart, se Arbejde med takter: Egenskaber, taktvarighed.
Taktarter kan være forskellige på forskellige nodelinjer. Eksemplet her er Bach's 26. Goldberg Variation:
MuseScore benytter et koncept med en global taktart, og en aktuel (lokal) taktart. For at ændre den globale taktart indsættes en taktart fra paletten på en nodelinje. Den globale taktart bruges til at tælle taktslag (som vist i statuslinjen) og er grundlaget for tempoangivelser. Den globale taktart er den samme for alle nodelinjer, og er normalt den samme, som den aktuelle taktart.
Den aktuelle taktart sættes i billedet "Taktart Egenskaber", og kan være forskellig fra den globale taktart for hver nodelinje (øverste linje er 18/16 i eksemplet).
Teksten kan sættes uafhængigt af de aktuelle værdier.
En lokal taktart tilføjes ved at holde Ctrl key (Mac: Cmd) trykket ned, mens en taktart trækkes fra paletten hen på den takt (ikke taktarten), som indeholder den globale taktart. En lokal taktart gælder for en enkelt nodelinje. En global taktart bliver gentaget på alle nodelinjer.
Flertakts pauser bliver afbrudt ved ændring i taktarten. Hvis skiftet sker ved et sektionsbrud vil der ikke blive vist en hjælpe taktart, ved slutningen af den foregående takt.
De forskrllige typer af taktstreger kan findes i palletten Taktstreger:
For at ændre en eksisterende taktstreg, til en anden type, bruges en af følgende måder:
'Note': Når man vælger en takt, vil taktstregen efter takten blive ændret.
Hvis man vil indsætte en ny taktstreg mellem to eksisterende kan man enten:
Taktstreger kan også ændres i Inspektør. Andre muligheder her omfatter:
Vil man skjule en taktstreg helt, markerer man stregen og trykker V, eller man fjerner hakket ved Synlig i Inspektør.
Taktstreger kan spænde over flere nodelinier, som i en klavernode, eller et orkesterpartitur,, hvor den samler instrumenter i samme sektion. Taktstreger forbindes ved at:
Dobbeltklikke på en taktstreg for at skifte til Redigeringstilstand.
Klik på det nederste blå håndtag og træk det ned til den nodelinie, der skal forbindes til. Håndtaget springer selv i position, så man behøver ikke at placere det nøjagtigt.
Tryk Esc for at forlade redigeringstilstand. Dette vil bevirke, alle relevante taktstreger også opdateres.
De forskellige standard Tonearter er indeholdt i paletten Toneart i Grundlæggende eller Udvidet arbejdsområde. Man kan også oprette sine egne toneart symboler, ved at bruge Tonearter sektionen i Hovedpaletten (tryk Shift+K for at vise), som også giver mulighed for at benytte en lang række ikke-standard symboler.
Hvis man kun ønsker at indsætte en toneart på en af nodelinierne, og lade de andre være uændrede:
Hvis man kun ønsker at ændre tonearten på en af nodelinierne, og lade de andre være uændrede:
Har man markeret en toneart, er der et punkt i Inspektør, hvor man kan afkrydse "Vis hjælpetoneart." Der er også et punkt i Layoutstil → Generelt... → Side, hvor man kan afkrydse "Opret hjælpetonearter". Indstillingen i Inspektør vil kun gælde for den markerede toneart, mens Layoutstil vi gælde for hele nodearket.
Som standard indsætter MuseScore kun opløsningstegn når der skiftes til en toneart uden fortegn. (C dur/A mol). I alle andre tilfælde vises blot den nye toneart:
Man kan vælge om opløsningstegnene skal vises i bestemte tilfælde, når der skiftes toneart. Under Layoutstil → Generelt... → Fortegn findes mulighederne:
Man kan trykke Udfør eller klikke OK for at gemme indstillingerne. Hvis man er i et tilknyttet parti, og ikke i hovedarket, kan man bruge knappen Gør gældene for alle stemmer.
Vælger man 'Før toneart ved ændring til færre ♯/♭' får man dette resultat:
Den tredje mulighed 'Efter toneart ved ændring til færre ♯/♭. Før ved skift mellem ♯ og ♭' giver dette resultat:
Flertakters pauser bliver afbrudt, hvis der skiftes toneart.
Der vises ikke hjælptonearter ved et sektionsbrud.
See Brud og mellemrum: Sektionsbrud
Tryk Skift+K for at få vist sektionen Tonearter fra Hovedpaletten.
Det venstre panel indeholder et bibliotek af tonearter. Til højre er panelet Opret toneart, hvor man kan tilpasse en toneart, ved at trække fortegn fra paletten til det ønskede sted i nodelinien ovenover. Når man er færdig, trykkes Tilføj for at flytte den nye toneneart til biblioteket. Tryk på Ryd fjerner den nye toneneart, og giver mulighed for at starte forfra.
Et fuldt sæt af fortegnsymboler er til rådighed—både konventionelle, og ikke-standard (som halv-krydser, halv-b'er, osv.).
Note: Afspilning af tilpassede tonearter, er indtil videre ikke understøttet.
Tonearter fra Hovedpaletten kan flyttes til en tilpasset palette i brugerens arbejdsområde, ved at trække dem over. Det er også muligt at indsætte en toneart i nodearket, direkte fra Hovedpaletten. Enten ved at markere en takt og dobbeltklikke på tonearten, eller ved at trække en toneart over på en takt.
Arpeggio og Glissando tegn kan hentes i paletten "Arpeggios & Glissandi", i det udvidede arbejdsområde. Paletten indeholder også anslagspile (strum arrows), en arpeggio parantes, blæseinstrument artikulationer og glid ind/glid ud symboler.
For at tilføje et symbol til nodearket, bruges en af følgende måder:
Symbolerne kan tilpasses ved at ændre deres egenskaber i Inspektør. Håndtag til at ændre længde/kurve er også, i de fleste tilfælde, til rådighed i Redigeringstilstand. Hvis der er behov for det, til fremtidigt brug, kan det tilrettede symbol gemmes i en tilpasset palette.
Når et arpeggio eller en anslagspil (strum arrow) tilføjes til nodearket, vil det i første omgang kun gælde for en stemme. Man kan dog let ændre dets højde ved at dobbeltklikke på symbolet og trække håndtagene op eller ned (til mere præcise justeringer anvendes pil-tasterne). Afspilning kan slås til og fra i Inspektør.
Et Glissando eller, mindre formelt, en glidetone, vil dække to nabonoder, normalt i den samme stemme.
Glissandi på akkorder er også mulige.
Denne metode tillader også at flytte håndtaget mellem noder i forskellige stemmer, eller til og med fra en nodelinie til en anden. Man kan også bruge piletasterne, eller Ctrl + pil, til den sidste justering af håndtagenes placering.
For at tilrette et glissando til sine egne behov, skal man markere det, og rette egenskaberne i Inspektør på følgende måde:
Man har Fall, Doit, Plop og Scoop symboler til rådighed. For at ændre længde og kurveform, marker symbolet, skift til redigeringstilstand, og juster håndtagene, som beskrevet i Redigering: Linier.
Glid ind og Glid ud linier findes også i "Arpeggio & Glissandi" paletten. For at ændre længde og vinkel på en linie, dobbeltklikker man på den, og trækker i håndtaget (eller man bruger pil-tasterne til mindre korrektioner).
Articulationer & Ornamenter paletten i det Udvidede arbejdsområde indholder et omfattende udvalg af symboler.
Der er også et mere begrænset udvalg i arbejdsområdet Grundlæggende
Artikulationer er symboler, som føjes til nodearket for at vise hvordan en node eller en akkord skal spilles. De vigtigste symboler i denne gruppe er:
Specielle artikulationer til strengeinstrumenter, blæseinstrumenter osv. er også medtaget.
Ornamenter omfatter:
Note: Appoggiatura og acciaccatura findes i palletten Forslagsnoder.
Alternativt kan man tilføje et symbol ved at trække det direkte fra palletten over på et nodehoved.
Vil man tilføje et fortegn til en eksisterende artikulation , f.eks. en trille, gøres dette med et tekst objekt, via Specialtegn vinduet (i værktøjslinien Tekst).
Man kan også i stedet sætte et fortegn på noden fra Hovedpaletten.
En fermat kan føjes direkte til en taktstreg ved at markere taktstregen og dobbeltklikke fermaten i paletten.
Tastatur genveje kan skræddersyes i MuseScore's Indstillinger.
Når en artikulation eller ornament er tilføjet fra paletten, er symbolet automatisk markeret, og kan umiddelbart flyttes op eller ned med tastaturet:
For at kunne justere i alle retninger med tastaturet:
Man kan også ændre værdien af den vandrette eller lodrette forskydning i Inspektør. For at ændre placeringen af mere end et symbol ad gangen, kan man markere de ønskede symboler, og tilrette størrelsen af forskydningen i Inspektør.
Note: Et symbol kan også flyttes ved klikke og trække det, men man op år bedre kontrol med metoderne herover.
For at få adgang til egenskaberne for en artikulation, kan man klikke på symbolet og lave de ønskede ændringer i Inspektør. De viste egenskaber vil afhænge af typen af artikulation. Andre egenskaber (bl.a. retning og placering af anker) får man adgang til ved at højreklikke på symbolet og vælge Artikulationsegenskaber….
Man kan også lave generelle ændringer til alle eksisterende, og efterfølgende indsatte artikulationer ved at vælgeLayoutstil… → Generelt… → Artikulationer, Ornamenter.
A variety of simple and complex (multi-stage) bends can be created with the Bend Tool , located in the Articulations and Ornaments palette of the Advanced workspace.
To apply one or more bends to the score, use one of the following options:
To edit a bend, use one of the following:
Select a bend symbol in the score and press "Properties" in the "Bend" section of the Inspector.
Preset options are available, if needed, on the left hand side of the Bend properties window. The current bend is represented by a graph consisting of gray lines connected by square, blue nodes (see image above). The slope of the line indicates the type of bend:
The vertical axis of the graph represents the amount by which the pitch is bent up or down: one unit equals a quarter-tone: 2 units a semitone, 4 units a whole-tone, and so on. The horizontal axis of the graph indicates the length of the bend: each gray line segment extends for 1 space (sp) in the score.
A bend is modified by adding or deleting nodes in the graph:
Adding a node lengthens the bend by 1 sp; deleting a node shortens the bend by 1 sp. The Start and End points of the bend can be moved up and down only.
The height of the bend symbol is automatically adjusted so that it appears just above the staff. This height can be reduced, if necessary, with a workaround:
To adjust position use one of the following:
After a bend has been created in the score it can be saved for future use by dragging and dropping the symbol to a palette while holding down Ctrl+Shift (Mac: Cmd+Shift). See Custom Workspace
En bindebue er en kurvet linie mellem to noder med samme tonehøjde, som angiver at de skal spilles som en node med den samlede varighed (se external links herunder). Bindebuer oprettes normalt mellem to nabonoder i den samme stemme, men MuseScore understøtter også bindebuer mellem to noder som ikke er naboer og mellem noder i forskellige stemmer.
I notationstilstand, vil programmet automatisk oprette den korrekte slutnode for bindebuen, hvis man indsætter buen lige efter man har indsat en node eller en akkord. Man kan naturligvis også oprette buen efterfølgende mellem eksisterende noder.
Note: Bindebuer, som forbinder noder med samme tonehøjde, må ikke forveksles med legatobuer, som forbinder noder med forskellig tonehøjde og angiver , at en passage skal spilles legato.
Tryk Esc for at sikre ikke at være i notationstilstand.
Klik på en node, eller brug Ctrl (Mac: Cmd) + klik til at vælge flere noder.
Tryk + eller bindebue knappen. .
.
Bindebuer vil blive oprettet mellem de markerede node(r) og de følgende node(r) med samme tonehøjde.
Vil man lave en bindebue for alle noder i en akkord på en gang, kan man enten
* Klikke på nodehalsen i akkorden, eller
* Holde Skift nede, og klikke på en vilkårlig node i akkorden.
Tryk så + eller bindebue knappen. . Bindebuer vil blive oprettet mellem alle noderne i akkorden og de følgende noder med samme tonehøjder.
For at oprette en bindebue mellem to enkelte noder i notationstilstand:
En ny node med samme tonehøjde vil blive indsat og forbundet med en bindebue.
Hvis der allerede er en node eller en akkord, som indeholder en node med samme tonehøjde, vil der blot blive oprettet en bindebue til denne.
Hvis akkorder, som skal sammenbindes, indeholder unisone noder, er den bedste måde til at sikre korrekt notation:
X skifter retningen på en bindebue fra over noden til under noden og omvendt.
Bjælker tilføjes automatisk, efter regler bestemt af taktarten.
For at ændre på disse, kan man højreklikke på angivelsen af taktarten, og vælge "Taktart egenskaber". Se Ændring af bjælkeindstillinger for detaljer.
Hvis man blot ønsker at tilrette bjælkerne manuelt, gang for gang, kan man bruge bjælke symboler fra palletten Bjælker, som både findes i Grundlæggende og Udvidet arbejdsområde:
Her følger en liste af bjælke symboler og deres betydning:
Note: Automatiktilstand er den tilstand, som MuseScore vælger ved nodeindtastning, afhængigt af den aktuelle taktart og dennes bjælke indstillinger.
Hvis man vil ændre en eller flere bjælker (undtagen fjer-bjælker, herunder), kan man bruge en af følgende måder:
Træk et bjælke symbol fra et arbejdsområde over på en node i nodearket.
Marker en eller flere noder og dobbeltklik på det ønskede bjælke symbol i arbejdsområdet.
For at indsætte en fjer-bjælke bruges en af følgende måder:
Træk et fjer-bjælke symbol fra et arbejdsområde over på en eksisterende bjælke i nodearket.
Marker en eller flere bjælker i nodearket, og dobbeltklik på det ønskede fjer-bjælke symbol i arbejdsområdet.
Note:: (1) Fjer-bjælker kan bruge 2 eller3 linier, afhængig af tempoet og den ønskede varighed af ændringen; (2) For at oprette en fjer-bjælke med 2 linier, skal man starte med en ubrudt række af 16-dels noder, med bjælker; (3) For at oprette en fjer-bjælke med 3 linier, skal man starte med en ubrudt række af 32-dels noder, med bjælker; (4) Afspilning af fjer-bjælker er ikke understøttet.
En anden mulighed er at bruge Inspektør til alle justeringer:
Hvis man ønsker at alle bjælker i nodearket skal være vandrette, kan man sætte dette ved brug af punktet "Gør alle nodebjælker vandret" i Layoutstil → Generelt → Bjælker.
For at justere en fjer-bjælke skal man:
Efter normal praksis for trykte noder, vil Musescore bestemme nodernes afstand i forhold til deres varighed. Hvis der er flere nodelinier, kan dette resultere i en uensartet afstand mellem noderne, som i eksemplet herunder.
Hvis man laver en Lokal layoutændring, kan man angive de passager, hvor man man ønsker at nodernes afstand skal være uafhængig af de øvrige nodelinier. I eksemplet herunder er dette gjort for den øverste nodelinie, og resulterer i en mere ensartet fordeling.
Man laver en Lokal layoutændring ved at:
1. Markere en eller flere bjælker.
2. Sætte flueben ud for Lokal layoutændring, under Bjælke sektionen af Inspektør.
For at ændre bjælkens placering fra over til under noden, eller omvendt:
For at nulstille bjælker til den tilstand, der er defineret ved den lokale taktart:
En forslagsnode er en type musikalsk ornament, som normalt skrives mindre end almindelige noder. Det Korte forslag, eller Acciaccatura, skrives som en lille node med en streg gennem halsen. Det Lange forslag, eller Appoggiatura, har ingen streg.
Forslagsnoder kan findes i paletten Forslagsnoder under det Grundlæggende eller Udvidede arbejdsområde
Tilføj en forslagsnode
Anvend en af de følgende måder:
Dette vil tilføje en forslagsnode med samme tonehøjde som den almindelige node. Man kan tilføje en række af forslagsnoder ved at gentage ovenstående så mange gange som ønsket. Se også Ret tonehøjde (herunder).
Note: Der tilføjes ikke automatisk en legatobue når en forslagsnode indsættes, så denne må tilføjes selvstændigt. Se Legatobuer.
Tilføj en akkord af forslagsnoder
Akkorder med forslagsnoder bygges fuldstændig som almindelige akkorder:
Man kan også bygge en akkord af forslagsnode, ved at bruge genvejen tilføj interval i trin 2:
Alt+1...9 for intervaller fra unison til en niende over.
Tonehøjden for en forslagsnode kan ændres på samme måde, som en almindelig node:
Hvis man vil ændre varigheden af en tidligere indsat forslagsnode, markerer man den, og vælger en ny varighed fra værktøjslinien, eller indtaster den med en af tasterne 1...9 (se Nodeindtastning).
Hvis placeringen af en forslagsnode efter en node (f.eks. afslutningen af en trille) skal justeres, markerer man noden og skifter til redigeringstilstand og bruger højre/venstre pil-tasterne. Man kan også ændre akkord offset værdierne Inspektør.
De mest almindelige typer af fortegn kan hentes fra værktøjslinien Fortegn ovenover nodearket, og i Fortegn paletten i det Grundlæggende arbejdsområde. Et mere omfattende udvalg findes i Fortegn paletten i det udvidede arbejdsområde.
Fortegn tilføjes automatiskal til en node, hvis det er nødvendigt, når man hæver eller sænker tonehøjden:
For at tilføje (i) et dobbelt kryds eller dobbelt b, (ii) et hjælpefortegn eller (iii) et ikke-standard fortegn, benyttes en af følgende måder:
Hvis man vil tilføje en parantes om et hjælpefortegn, benyttes en af de følgende måder:
Hvis man senere ændrer på tonehøjden for en node ved brug af piletasterne, vil manuelle tilføjelser til fortegnet blive fjernet.
Fortegn kan slettes, hvis man ønsker det, ved at klikke på dem og tykke Del.
For at ændre det enharmoniske navn for en node, eller noder, i både transponeret og C-notation:
For kun at ændre det enharmoniske navn for en node, eller noder, i den aktuelle notation:
Note: Hvis tonehøjden ikke er den samme for alle de valgte noder, er resultatet uforudsigeligt.
Menu funktionen Noder → Tonehøjde tolkning forsøger at indsætte de rette fortegn for alle noder i hele nodearket..
En hel pause, centreret i en takt (vist herunder) benyttes til at angive at hele takten (eller en stemme indenfor takten) er tavs, uanset taktart.
Hvis alle takter er "standard"—dvs. uden tilrettede varigheder bruges denne metode:
1 Marker en takt, eller en række af takter.
2. Tryk Del.
Hvis varigheden, i en eller flere takter er tilrettet, bruges denne metode i stedet:
Flertakts pauser bruges til at angive tavshed for et instrument i en længere periode. De bruges hyppigt i ensemble partiturer. De afbrydes automatisk ved vigtige punkter, som dobbelte taktstreger, øve mærker, skift i takt- elller toneart o.l.
Nummeret over en Flertakts pause angiver, hvor mange takter pausen skal vare.
Tryk M på tastaturet for at slå Flertakts pauser til og fra.
Alternativt:
Note: Ændringen af Layoutstil betyder at tomme takter automatisk samles i fler-takters pauser i hele nodearket. Det anbefales derfor at man indtaster alle noder inden man slår oprettelse af flertakts pauser til.
Se også: Arbejde med takter: Bryd flertakts pause
Der kan være brug for at dele en flertakts pause i to..
Opdelingen bør ske inden "Opret flertakts pauser" slås til på fanebladet "Nodeark" i Layoutstil → Generelt....
Marker den takt hvor den anden flertakts pause skal starte, og højreklik Taktegenskaber → Bryd flertakts pause.
Bemærk at flertakters pauser bliver afbrudt hvis der er et øvemærke (ikke bare tekst), sektions brud, eller en dobbelt taktstreg, samt ved ændring i takt- eller toneart.
Crescendo og Diminuendo (Decrescendo) betegner dynamiske ændringer, som kan noteres enten med symboler eller med tekst.
På dansk bruges betegnelserne "Kiler" eller "Krokodillenæb" om disse symboler. I den danske udgave at MuseScore bruges betegnelsen "Kiler/Hårnåle" (fra engelske"Hairpins"). Her er valgt at benytte betegnelsen "Kiler"
Symbolerne for Kiler findes i linje paletten. For at oprette en kile markerer man først den række af noder, den skal dække.
< indsætter en crescendo kile
> indsætter en diminuendo kile (decrescendo)
Man kan også tilføje kiler ved at dobbeltklikke på symbolet i Linjer paletten, mens noderne er markerede.
Note: Som standard placeres kiler under nodelinjen. Dette kan ændres med værdien "Standard lodret position", via Layoutstil->Generelt->Hårnåle, volter...,
Ved at dobbetklikke på en kile skifter man til redigeringstilstand. I denne tilstand vil kilen være forsynet med fire håndtag, som kan flyttes, enten ved at trække med musen, eller ved at bruge genvejstaster.
Flytning af ankre:
Hvert endepunkt er forbundet med et anker, som bestemmer hvilke noder der påvirkes ved afspilning, og gør det muligt for kilen at række over linieskift. For at få kilen til at dække flere eller færre noder markeres et endepunkt, og man bruger Skift+→ eller Skift+← til at flytte ankeret fra node til node.
I redigeringstilstand kan man også justere kilens udsende, ved at ændre længde placering osv.
Til små flytninger benyttes → ← ↓ eller ↑
Til større benyttes Ctrl + Pil (Mac: Cmd + Pil)
Ændring af længden: Længden af kilen ændres med de to håndtag i endepunkterne, som kan flyttes vandret, i begge retninger.
Ændring af placeringen: Placeringen ændres med håndtaget i midten, som kan flyttes i alle retninger.
Ændring af højden: Højden af kilenn (dvs. afstanden mellem de to åbne ender) ændres med det håndtag, som er placeret på den nederste gren, ved at flytte det i lodret retning. Højden kan også ændres ved at sætte en ny værdi for "Højde" i Inspektør.
Note: Kommandoen Ctrl+R (Mac: Cmd+R) vil tilbageføre justeringer af længde og placering, men ikke højde og ankre.
I Inspektør kan man ændre en række andre egenskaber for kilen.
Ændre type: Man kan skifte mellem Crescendo og Diminuendo (Decrescendo) ved at ændre "Type".
Tilføje 'al niente': Ved at sætte markering ved "Cirkel på spidsen" vil en sådan blive indsat, for at angive et Crescendo/diminuendo al niente. Dvs, at det starter/slutter i fuldkommen stilhed.
Tilpasse højde ved linieskift: Værdien for "Fortsæt højde" benyttes når en kile rækker over et linie- eller sideskift. Den bestemmer højden af kilen lige efter/før for crescendo/diminuendo.
Dynamikomfang: Her kan vælges:
* Nodelinie: Kilen gælder kun for en enkelt nodelinie
* Del: Kilenn gælder alle nodelinier for et instrument
* System: Kilen gælder alle nodelinier i systemet
Anslagsstyrkeændring: Benyttes ved aspilning. se herunder
Ud over kiler er der cresc. _ _ _ og dim. _ _ _ linier med den samme funktion i Linier paletten.
Man ændrer en kile til den tilsvarende tekst linie ved at sætte flueben ved "Tekstlinie" i inspektør. Evt. kan man samtidig ændre på "Liniestil" (f.eks. til "Bred stiplet") .
For at ændre teksten (f.eks. til cresc. poco a poco, eller decresc. i stedet for dim), højreklikker man på linien og vælger Linieegenskaber....
Afspilning af crescendi og diminuendi fungerer kun fra en node til den næste; det er indtil videre ikke muligt at ændre på dynamikken henover en enkelt node. Som standard vil kiler kun påvirke afspilning hvis dynamikangivelser anvendes både før og efter kilen.
For eksempel vil et crescendo, som dækker noder mellem p og f angivelser, medføre en dynamisk ændring ved afspilning. Mellem to på hinanden følgende dynamikangivelser, vil kun den første -relevante- kile påvirke afspilningen: et diminuendo mellem p og f vil blive ignoreret; ved to eller flere crescendi mellem p og f, vil alle andre end det første, blive ignorerede.
En kile kan bruges selvom der ikke er dynamik angivelser, ved at rette "Anslagsstyrkeændring" i inspektør (et tal mellem 0 og 127).
MuseScore har et sæt almindelige klammer og en krøllet klamme i paletten Klammer under det Udvidede arbejdsområde.
For at tilføje en klamme til et system, kan man bruge en af to måder:
Når en klamme tilføjes vil den kun dække en nodelinie. For at udvide den til andre nodelinier, skal man dobbeltklikke på den, (eller klikke på den og trykke Ctrl + E) for at skifte til redigeringstilstand . Herefter trækkes håndtaget nedad til klammen dækker de ønskede nodelinier. Håndtaget springer selv i position, så det er ikke nødvendigt med stor præcision.
Standarden for stregtykkelse og afstanden fra klammer og akkolader til systemet kan tilpasses i Layoutstil → Generelt... → System.
En legatobue er en kurvet linie over to eller flere noder, som angiver, at de skal spilles uden afbrydelse. Hvis to noder med samme tonehøjde skal forbindes, bruges en Bindebue.
En legatobue kan oprettes fra paletten Linier, men det anbefales at bruge en af metoderne herunder.
Marker den første node legatobuen skal dække, uden at være i notationstilstand:
S opretter en bue til nabonoden:
Skift+→ forlænger buen til næste node::
X skifter buens placering over/under:
Esc afslutter redigeringstilstand:
Note: Hvis man Skift-markerer den sidste node, vil legatobuer blive føjet til i alle stemmer.
For at justere størrelse og form på buen skiftes til redigeringstilstand ved at dobbeltklikke (eller bruge Ctrl+E, eller højreklikke og vælge "Rediger Element"). De to yderste håndtag ændrer start og slut for buen, mens de tre håndtag på buen bruges til at ændre formen. Det midterste håndtag på den rette linie, bruges til at flytte hele buen op/ned/højre/venstre. Tab tasten kan bruges til at skifte mellem håndtagene.
Til små justeringer klikkes på et enkelt håndtag, som kan flyttes med pil-tasterne. Større justeringer kan laves ved at trække i håndtaget med musen, eller bruge Ctrl+Pil).
En række genveje kan bruges til at flytte det venstre og højre håndtag en node af gangen:
En legatobue kan række over adskillige systemer og sider. Starten og slutningen af buen er forankret til en node/akkord eller en pause. Hvis noderne flyttes i forbindelse med ændringer i layout, stræk, eller stil, vil legatobuen flytte med, og blive justeret i størrelse.
I eksemplet herunder vises en legatobue, som rækker fra bas til diskantnøglen. Den oprettes ved at markere den første node i buen, holde Ctrl (Mac: ⌘) nede, og markere den sidste node i buen, og derefter trykke på S for at tilføje legatobuen.
X ændrer placeringen af en valgt bue fra under til over noderne, og omvendt.
Stiplede buer bruges af og til i sange, hvor buen ikke anvendes i alle strofer. Stiplede buer kan også bruges til at vise udgiverens forslag (i modsætning til komponistens originale angivelser). For at ændre en eksisterende legatobue til en stiplet eller prikket bue, markeres den, og i Inspektør (F8) ændres Linietype
fra "Sammenhængende" to "Stiplet ." ełler "Stiplet -".
Linje paletten i det udvidede arbejdsområde indeholder de følgende typer af linjer:
Guitar barre linjer
Linjer kan tilføjes på følgende måder:
Marker en node og dobbeltklik derefter på en linje.
Buer strækker sig til næste node, andre til enden af takt
Udvælg en række af noder, ved at klikke på den første, og bruge Skift-klik til at markere den sidste node. Dobbeltklik herefter på en linje i palletten.
Buer strækker sig fra første til sidste, andre over hele rækken
Træk en linje fra paletten over på nodearket
Buer strækker sig til næste node, andre til enden af takt. Anker vil markere starten
Marker en række af takter og dobbeltklik på en linje.
Buer strækker sig fra første til sidste, andre over hele rækken
Tilføjelse af en linje til en enkelt node eller akkord: Marker noden og Ctrl+Klik den næste node. Dobbeltklik derefter på en linje i palletten. Legatobuer kan også tilføjes med genvejstasten S.
Alle linjer vil strække sig fra første til sidste node.
Volter vil altid dække en hel eller en række af takter.
Den lodrette placering for en eller flere linjer kan ændres samtidigt:
Note: Den lodrette placering kan også ændres i Redigeringstilstand mode.
Vær sikker på ikke at være i notationstilstand (tryk evt. Esc for at forlade);
Dobbeltklik på den linje, som skal ændres, for at skifte til redigeringstilstand;
Klik på et af håndtagene i enderne, og brug en af disse genveje:
For at flytte et håndtag uden at flytte det tilhørende anker, kan man bruge følgende:
Note: Endehåndtagene kan også trækkes med musen.
Linjer kan have forskellige egenskaber, såsom håndtag i enderne og tilhørende tekster (f.eks. oktaveringer og volter). Når en linje er indsat i nodearket, kan den tilrettes, og gemmes i et tilpasset arbejdsområde til fremtidigt brug:
Højreklik på en linje og vælg Linjeegenskaber…
Tilføj den ekstra tekst, som ønskes tilføjet
Klik på ... knapperne for at ændre Tekst egenskaberne for hver position.
Hvis der er brug for et anker, afkrydses det relevante "Anker" felt afkrydses, og ankers længde og hældning justeres.
Vælg en af mulighederne for "Placering": "Over" eller "Under" vil placere teksten, så den overlapper linjen; "Venstre" vil placere teksten til venstre for linjen.
Note: Yderligere muligheder for placering kan findes i vinduet "Tekstegenskaber" (se trin 2, herover).
Klik OK for at afslutte Linjeegenskaber.
Lav eventuelt ændringer til Farve, Linjetykkelse og Linje type (fuld, stiplet osv.) i "Linje" sektionen i Inspektør. Afkrydses "Diagonal" vil det være muligt at oprette en diagonal linie ved at trække i endehåndtagene.
Linjen kan gemmes til fremtidig brug, som beskrevet under Brugertilpassede paletter.
Når linjer er indsat i nodearket, kan de ikke kopieres med de sædvanlige kopier og sæt ind funktioner. Linjer kan dog duplikeres indenfor et nodeark: tryk på Ctrl+Skift (Mac: Cmd+Skift) og hold dem nede mens der klikkes på linjen, og den trækkes til den ønskede placering.
Et fortegn kan tilføjes til et udvidet ornament, som f.eks. en trille, ved at markere ornament linien, og dobbeltklikke på et symbol i palletten Fortegn.
Oktaveringer er linier, der benyttes til at markere at en passage skal spilles en eller flere oktaver over eller under den skrevne tonehøjde:
Linien kan være stiplet eller fuldt optrukket.
Oktaveringer er indeholdt i Linie paletten i Grundlæggende og Udvidet arbejdsområde.
8─────┐eller 8va─────┐: Spil en oktav over den skrevne tonehøjde
8─────┘eller 8vb─────┘: Spil en oktav under den skrevne tonehøjde
8va/8vb linier er særligt almindelige i klaver noder, selvom de også sommetider bruges i anden instrumental musik. 1 15ma (2 oktaver over) og 15mb (2 oktaver under) benyttes også indimellem.
Brug en af følgende måder:
Se også, Linier: Juster lodret placering.
Oktaveringer kan tilpasses ligesom alle andre linier.
Se Linier: Tilpassede linier og linieegenskaber.
Gerou/Lusk. Essential Dictionary of Music Notation (Internet Archive). ↩︎
Tremolo er en hurtig getagelse af en tone, eller et hurtigt skift mellem to toner eller akkorder. Det markeres med streger gennem halsen på noder eller akkorder. Hvis et tremolo omfatter to toner sættes stregerne imellem noderne. Tremolo symboler bruges også til at angive trommehvirvler.
Paletten Tremolo i det udvidede arbejdsområde indeholder særskilte symboler for enkelt tone tremolo (vist med halse herunder) og for to-tone tremoloer (vist uden halse herunder).
Et tremolo føjes til en enkelt node, ved at markere noden, og dobbeltklikke på det ønskede symbol i tremolo paletten.
Til et to-tone tremolo skal hver node have den fulde varighed af tremoloet. Til et tremolo, af en halvnodes varighed, indsættes to normale fjerdedels noder. Når tremolo symbolet er tilføjet til den første node, vil node værdierne automatisk blive fordoblet til to halvnoder.
Tupletter bruges til at skrive uregelmæssige rytmer, som ikke følger den opdeling i slag, som normalt passer til taktarten. For eksempel vil en sekstendedels triol opdele et ottendelsslag i tre sekstendedele i stedet for to:
I 6/8 takt vil en ottendels duol opdele en punkteret fjerdedel i to ottendele i stedet for tre:
Måden, en tuplet oprettes på, afhænger af om man starter i notationstilstand eller "normaltilstand" (dvs. ikke i notationstilstand). Her er først et simpelt eksempel på oprettelse af en ottendels triol.
Marker en node eller pause, som har hele den ønskede varighed for triol gruppen. I eksemplet her med en ottendels triol, skal det være en fjerdedels node eller pause—som vist herunder:
Vælg Noder→Tupletter→Trioler fra hovedmenuen, eller tryk Ctrl+3 (Mac: ⌘+3). Dette vil give resultatet herunder:
Programmet skifter automatisk til notationstilstand, og vælger den varighed der passer bedst—i dette tilfælde en ottendel. Herefter indsættes de ønskede noder/pauser. For eksempel:
De fleste andre tupletter kan oprettes på lignende måde. Ved at indsætte den generelle opret tuplet genvej – Ctrl+2–9 (Mac users Cmd+2–9) – i den beskrevne serie af trin ovenfor, oprettes der tupletter fra en duol (2) til en nonol (9). For mere komplekse tilfældet, se herunder.
Tupletter, udover de fast definerede, (f.eks. 13 sekstendedele indenfor en fjerdedel), kan også oprettes:
Indsæt det ønskede forholdstal (f.eks. 13/4 for tretten sekstendedele indenfor en fjerdedels varighed) under "Relation" i "Type" sektionen. Vælg indstillingene for "Nummer" og "Klamme" i "Format" sektionen.
Klik OK for at lukke billedet.
En tuplet slettes ved at markere nummeret/klammen og trykke Del.
For at ændre udseendet af en tuplet, kan man ændre egenskaberne i Inspektør. Man kan også generelt ændre udseendet af tupletter i nodearket.
For at ændre udseendet af en tuplet, markerer man nummeret eller klammen og bruger Inspektør.
Hvis hverken nummeret eller klammen bliver vist, kan man markere en node fra tupletten, og derefter bruge Tuplet knappen i Inspektør for at få vist billedet herover.
Retning
sættes til Auto
hvis klammen skal placeres på samme side af nodehovederne, som hals eller bjælke. Vælg Op
, eller Ned
for at få klammen placeret over eller under nodehovedet, uanset halsens retning.
Nummer type
, kan sættes til Nummer
for at få vist et heltal, Relation
for at få vist en brøkdel, eller Intet
for ikke at få vist et nummer.
Klamme type
kan sættes tilAutomatisk
så klammen skjules for noder med bjælker, og vises hvis tupletten indeholder pauser eller noderbuden bjælke.
Vælg Klamme
eller Intet
for altid at få vist eller skjult klammen.
Åben Layoutstil → Generelt... og vælg Tuplets. Her kan egenskaber for tupletter indstilles for hele nodearket.
Justeringer kan foretages for henholdsvis Vandret og Lodret:
Markeringer for Vejrtrækning og pauser findes i paletten Vejrtrækning & Pauser under det Udvidede arbejdsområde.
For at tilføje symboler for vejrtrækning ełler pauser (også kaldet en cæsur) til nodearket bruges en af følgende måder:
Symbolet vil blive placeret efter den markerede node.
Man kan efterfølgende justere placeringen ved at skifte til redigeringstilstand (Ctrl+E, on Mac: Cmd+E), og bruge pil-tasterne, trække med musen, eller ved at ændre offset i Inspektør.
Fra version 2.1 og fremefter kan man ændre varigheden (i sekunder), for en vejrtrækning, eller en cæsur, via den tilhørende sektion i Inspektør.
En simpel gentagelse oprettes ved at placere gentagelsestegn i starten og slutningen af en passage. Gentagelsestegnene indsættes fra paletten Taktstreger , eller, fra og med version 2.1, fra palletten Gentagelser & Spring.
Note: Hvis starten af en gentagelse falder sammen med starten af et stykke eller en section, kan start gentagelsestegnet udelades. Tilsvarende kan slut gentagelsestegnet udelades ved enden af en sektion eller af stykket.
Indsæt først en simpel gentagelse, som vist ovenfor, og tilføj derefter 1. og 2. volte—se Volter.
For at høre gentagelserne under afspilning, skal knappen "Afspil gentagelser" på værktøjslinien være aktiveret. Afspilning af gentagelser slås fra ved at deaktivere knappen.
Antallet af gange en gentagelse bliver afspillet kan indstilles :
Tekst og symboler forbundet med gentagelser er placeret i paletten "Gentagelser & Spring" i (Grundlæggende eller Udvidet arbejdsområde).
Paletten indeholder:
Et gentagelsessymbol kan indsættes i nodearket på en af disse måder:
Spring er symboler i nodearket, som dirigerer musikeren, og afspilningen, til at flytte til en navngivet markør (se herunder). Spring omfatter de forskellige typer af D.C. (Da Capo) og D.S. (Dal Segno) tekster.
Hvis man klikker på et spring får man vist tre 'tags', som vises i sektionen "Spring" i Inspektør. Det er:
Hver markør har en forskellig Label knyttet til sig, som kan ses ved at klikke på symbolet, og læse "Label" i "Markør" sektionen af Inspektør.
Note: Taggene start og end, som henviser til starten og slutningen af et nodeark, ełler en sektion, er implicitte, og behøver derfor ikke at blive indsat af brugeren.
Simple gentagelser foretages ikke efter et spring, og afspilningen udføres som om man er i den sidste gentagelse (og dermed i sidste volte).
Markører er de steder, der henvises til i springene. Udover de implicitte 'start' og 'end' findes:
Efter spring instruktionen Da Capo vil afspilningen skifte til starten (til den implicitte start label) og spille hele nodearket eller sektionen igen (frem til den implicitte end label).
Efter spring instruktionen Da Capo al Fine vil afspilningen skifte til starten (til den implicitte start label), og spille nodearket frem til Fine (labelen fine).
Dal Segno al Fine (eller D.S. al Fine) skifter til Segno symbolet (labelen segno) og spiller derfra frem til Fine (labelen fine).
Dal Segno al Coda (eller D.S. al Coda) skifter til Segno symbolet (labelen segno) og spiller derfra frem til To Coda (labelen coda). Afspilningen fortsætter fra Coda symbolet (labelen codab).
Egenskaberne for spring og markører (bl.a. label navnene) kan sættes i Inspektør. Det vil være nødvendigt at ændre dem, hvis der er brug for flere spring og markører.
Volter - oftest 1. og 2. - er betegnelsen for forskellige slutninger på en gentagelse. Symbolerne for volter er vist her.
Brug en af følgende måder:
Note: Kun brug af Skift kommandoer vil ændre de start- og slutpunkter, som påvirker afspilning af volten. Mindre justeringer af de visuelle start- og slutpunkter, kan gøres med andre piltast kommandoer, eller ved at trække håndtagene med musen, men disse ændringer vil ikke påvirke afspilningen.
Når man markerer et start- eller sluthåndtag vil en stiplet linie blive vist, som forbinder det til et ankerpunkt på nodelinien. Ankerene viser start- og slutpositionerne for afspilningen af Volten.
Man kan ændre teksten og flere andre egenskaber for et volte symbol, via dialogen Linieegenskaber. Højreklik på volte symbolet, og vælg Lineegenskaber.... I figuren herunder er voltens tekst sat som "1.-5."
Ved at højreklikke kan man også komme til dialogen Volteegenskaber. Her kan man ændre både den viste Volte tekst (den samme som i Linieegenskaber herover) og gentagelseslisten. Hvis man ønsker at en volte afspilles i bestemte gentagelsee, mens en anden volte afspilles i andre gentagelser, kan man indsætte gentagelsesnumrene i en kommasepereret liste. I eksemplet herunder vil volten blive afspillet i gentagelserne 1, 2, 4, 5 og 7. En anden volte vil have de andre gentagelser, f.eks. 3, 6, og muligvis også højere numre, som 8, 9, etc.
Sommetider skal en gentagelse spille mere end to gange. I figuren herover peger volte teksten på, at den skal afspilles fem gange, før der fortsættes. Hvis antallet af gange, MuseScore afspiller en gentagelse, skal ændres, går man til den takt, som indeholder gentagelsestegnet, og ændrer dens "Afspilningsantal".(Gentagelsesantal
indtil version 2.1). Se Arbejde med takter:Andet for detailjer.
Ved transponering flyttes en udvalgt række af noder opad eller nedad på nodelinjen. MuseScore understøtter flere slags transponering, inklusive transponerende instrumenter.
Man starter med at udvælge noder fra en eller flere nodelinjer. Hvis der ikke vælges noget, vil transponeringen gælde for hele nodearket.
Herefter åbnes dialogen "Transponer" ved at vælge Noder → Transponer..., og man vælger mellem kromatisk og diatonisk transponering.
Ved kromatisk transponering flyttes de udvalgte noder op eller ned i halvtonetrin. Sæt markering ved "Transponer kromatisk", og vælg enten "Ved toneart" eller "Ved interval".
Som standard vil punktet "Transponer tonearter" være markeret, og dermed vil de faste fortegn vil blive ændret samtidig.
Den nuværende toneart vises på rullemenuen, hvor man vælger hvilken toneart, der skal skiftes til. Hvis man vælger "Nærmeste" bestemmer programmet, om der skal flyttes op eller ned, afhængigt af hvad der kræver færrest trin. Man kan også selv markere "Op" eller "Ned".
Transponerende instrumenter vil blive transponeret til den nye toneart på grundlag af klang, og ikke på basis af den noterede toneart.
Det ønskede interval vælges fra rullemenuen, og det vælges, om der skal flyttes "Op" eller "Ned".
Man kan også flytte de valgte noder ved brug af piltasterne. (↑ eller ↓), uden at tonearten ændres.
Diatonisk transponering (også benævnt skala transponering) flytter noderne trinvis op eller ned indenfor skalaen, som angives af tonearten. Man vælger antallet af trin fra rullemenuen, og det vælges om der skal flyttes "Op" eller "Ned".
Man kan flytte en enkelt node ved at trække den op eller ned. Tilsvarende kan man flytte et sæt udvalgte noder med Ctrl + klik og træk.
Som standard vil punktet "Behold gradvise ændringer" være markeret, og dermed vil lokale fortegn blive bevaret. Fjernes markeringen vil lokale fortegn blive fjernet, så alle noder følger skalaen.
I sektionen "Valgmuligheder" kan man markere om eventuelle akkordsymboler skal transponeres eller ej.
Desuden har man valget mellem "Brug dobbelt "#/b" og "Kun enkelt "#/b".
Ctrl+↑ (Mac: Cmd+↑): Transponer udvalgte noder en oktav OP.
Ctrl+↓ (Mac: Cmd+↓): Transponer udvalgte noder en oktav NED.
F2 (Mac: fn+F2): Transponer nodearket og tonearten en halvtone OP.
Skift+F2 (Mac: Skift+fn+F2): Transponer nodearket og tonearten en halvtone NED.
Note: Disse blev deaktiveret pga. konflikt med genveje i andre sammenhænge.
Man kan benytte Rediger → Indstillinger → Genvej til at sætte en tastatur genvej til at åbne dialogen "Transponer", eller til at aktivere F2 (Mac: fn+F2) og Skift+F2 (Mac: Skift+fn+F2 genvbejene.
Nogle instrumenter som B trompet og Es alt saxofon kaldes transponerende. Disse instrumenter klinger lavere eller højere end deres noterede tonehøjde. MuseScore har indbygget undersøgelse af transponerende instrumenter.
Knappen C-partitur og punktet Noder → C-partitur i hovedmenuen, giver mulighed for at skifte mellem C-partitur og transponerende notation. C-partituret hjælper komponister og arrangører fordi det viser alle instrumenterne i samme toneart, så noderne på nodelinjen svarer til deres klang. Når C-partitur slås fra, vil noderne for nogle instrumenter ikke svare til den spillede klang, men de er klar til brug for udøveren.
Hvis man bruger C-partitur under redigeringen, skal man huske at slå det fra inden udskrivning af de enkelte stemmer.
Måden instrumenter transponerer på, er på forhånd sat op i MuseScore. Hvis man har brug for et sjældent instrument, eller en speciel transponering, som ikke findes i MuseScore, kan man få brug for at ændre instrumentets transponering manuelt. Højreklik på et tomt sted i nodelinjen og vælg Nodelinjeegenskaber.... I bunden af billedet Nodelinjeegenskaber kan man vælge interval for transponeringen, eventuelle oktav ændringer, vælge "Op" (klinger højere end noteret) eller "Ned" (klinger lavere end noteret).
Man kan også bruge knappen Skift Instrument… i Nodelinjeegenskaber billedet til automatisk at ændre transponeringen, så den svarer til et standard instrument.
Musik for strengeinstrumenter med faste bånd, noteres ofte ved hjælpe af et tabulatur, også kaldet tab, som giver en visuel fremstilling af strengene og båndenes numre:
Et Tabulatur kan også kombineres med sædvanlig notation på nodelinjer:
Et tabulatur indsættes fra billedet "Instrumenter". Når der oprettes et nyt nodeark, kan det åbnes fra Ny Node hjælper, ved at man på siden Vælg skabelon , klikker på Vælg Instrumenter. I et eksisterende nodeark åbnes det ved at trykke I; eller ved at vælge Rediger → Instrumenter… fra hovedmenuen.
I venstre kolonne åbnes gruppen "Strengeinstrumenter", og der vælges et (eller flere) af de mulige tabulaturer.
Note: Rullemenuen over listen af instrumenter kan bruges til at skifte mellem kategorier. Alternativt kan man søge efter et bestemt instrument ved at bruge "Søg" feltet under instrument listen.
Dobbeltklik eller klik på Tilføj for at indsætte tabulaturet i den højre kolonne.
Et tabulatur kan ændres til en anden type, eller til en standard nodelinje, og omvendt:
Note: Hvis det ønskede tabulatur ikke findes i Vælg instrument listen, må man indsætte et lignende tabulatur, og tilpasse det efterfølgende. (se Tilretning af tabulatur):
Et tabulatur kan kombineres med notering på en sædvanlig nodelinje:
1. Åben billedet instrumenter (trykI; eller vælg Rediger → Instrumenter… fra hovedmenuen).
2. Marker tablatur/nodelinjen i den højre kolonne, og vælg en af de to muligheder:
* Klik Tilføj nodelinje for at oprette et nodelinje/tabulatur par, som ikke er sammenkædet.
* Klik Tilføj sammenkædet nodelinje for at oprette et nodelinje/tabulatur par, som er sammenkædet.
3. Klik på den nyoprettede linje i den højre kolonne, og skift "Nodelinjetype" til det ønskede tabulatur/nodelinje.
4. Byt eventuelt om på rækkefølgen af nodelinjerne ved at bruge ↑.
Note: Se mere under Kombiner nodelinje og tabulatur.
Tryk 0 til 9 for at indsætte et gribemærke (fret mark) fra 0 til 9 på den aktuelle streng; for at indsætte tal med flere cifre tryk hvert ciffer i rækkefølge.
Tasterne A til K (udelad I) kan også benyttes.Dette kan især være hensigtsmæssigt når der arbejdes i Fransk tabulatur. Til L , M, N, må man dog bruge det alphanumeriske tastatur, og taste henholdsvis 10, 11, 12...
Note: Man kan ikke indtaste tal større end det "Antal bånd" der er angivet i Redigér Strenge billedet.
Tryk ; (semikolon) for indsætte en pause med den valgte varighed.
Se også, Redigér noder (herunder).
Fra version 2.1, understøttes historiske notationer for bas strenge (lut og lign.):
Fransk tabulatur: anvender bogstaver med foranstillede skråstreger, umiddelbart under det faste tab: f.eks. 7. streng: "a", 8. streng: "/a", 9. streng: "//a" og så videre, alle på den første plads under tabulaturet.
Italiensk tabulatur: anvender tal med 'ledestreger'- som små dele af en streng - placeret over det faste tab: f.eks. 7. streng: "0" en position over tabulaturet, med en 'ledestreg'; 8. streng: "0" to positioner over the tabulaturet, med to 'ledestreger' og så videre.
Indtastning kan kun foretages via tastaturet: ved at flytte markøren under (Fransk) eller over (Italiensk) tabulaturet, vil der blive vist skråstreger eller ledestreger, som angiver hvilken streng gribemærket vil blive indsat på.
Når båndet angives, ved at trykke på den tilhørende tast, vil noden blive indsat på den viste streng.
Indsætning med brug af mus:
Se også, Rediger noder (herunder).
I notationstilstand kan nodens varighed vælges på en af de følgende måder:
Redigering af et eksiterende gribemærke i notationstilstand:
Ændring af et eksisterende gribemærke udenfor notationstilstand:
Note: Man kan ikke indtaste tal større end det "Antal bånd" der er angivet i Redigér Strenge billedet.
Skift gribemærket til et krydset nodehoved:
Tast: | og få: |
---|---|
↑ | Flyt markøren til strengen ovenover |
↓ | Flyt markøren til strengen nedenunder. |
Skift+1 indtil Skift+9 | Vælg nodens varighed (128ende del til longa) |
NumPad 1 til NumPad 9 | Vælg nodens varighed (128ende del til longa) |
Q | Formindsk nuværende nodes varighed. |
W | Forøg nuværende nodes varighed. |
0 til 9 | Indsæt nummer/bogstav for et bånd. |
A til K | Indsæt nummer/bogstav for et bånd. (I udeladt). |
Alt+Skift+↑ | Flyt gribemærket opad. |
Alt+Skuft+↓ | Flyt gribemærket nedad. |
; (semikolon) | Indsæt en pause |
Tast: | og få: |
---|---|
0 til 9 | Skift den markerede nodes/pauses varighed (128ende dels node til longa) |
Alt+Shkft+↑ | Forøg den markerede nodes tonehøjde (MuseScore vælger strengen). |
↑ | Forøg tonehøjden uden at skifte streng. |
Alt+Skift+↓ | Sænk den markerede nodes tonehøjde (MuseScore vælger strengen). |
↓ | Sænk tonehøjden uden at skifte streng. |
Ctrl+↑ | Skift til strengen ovenover uden at ændre tonehøjde. |
Ctrl+↓ | Skift til strengen nedenunder uden at ændre tonehøjde. |
Skift+X | Slå skygge nodehoveder til/fra. |
Et tabulatur kan tilpasses på flere måder, for at passe til behovet.
Ændringerne foretages fra billedet Redigér nodelinje/stemme egenskaber. Billedet åbnes ved at højreklikke på tabulaturet og vælge Nodelinjeegenskaber ….
Selve tabulaturets udseende og måden gribemærkerne vises på, kan tilrettes ved at vælge knappen Udvidede layoutegenskaber. (Se mere her).
I billedet Redigér nodelinje/stemme egenskaber vælges knappen Redigér strenge… i bunden af billedet, som åbner billedet Strenge
Noter: (1) Hvis stemningen ændres i et tabulatur, som allerede indeholder noder, vil gribemærkerne blive rettet automatisk (hvis muligt); (2) Rettelser vil kun gælde for det aktuelle nodeark, og vil ikke påvirke nogen af standard indstillingerne.
Note: Tilføjelse af en streng vil ikke ændre antallet af linier i tabulaturet. Dette må rettes i billedet Nodelinjeegenskaber.
Note Efter sletning af en streng må antallet af linjer i tabulaturet rettes i billedet Nodelinjeegenskaber.
Denne facilitet kan bruges til at angive strenge uden bånd - som på en Lut:
Denne indstilling angiver det største bånd-nummer, som kan indsættes på tabulaturet.
Strengeinstrumenter med faste bånd—som guitar—noteres ofte ved brug af nodelinje og tabulatur (TAB) samtidig.
Kombinerede nodelinjer oprettes som beskrevet herover, og kan oprettes enten som sammenkædede eller ikke sammenkædede.
Ikke sammenkædede nodelinjer: Notation i en nodelinje kan indsættes, slettes eller redigeres, uden at påvirke den anden linje. Den noterede musik kan flyttes fra en linje til den anden, ved at markere det ønskede område, og kopiere og indsætte det i den anden linje.
Sammenkædede nodelinjer: Alle ændringer, som laves i en af nodelinjerne, overføres automatisk til den anden ("gensidig oversættelse").
Note: Indimellem kan det forekomme at der er tal vist med rødt i et tabulatur. Dette skyldes at et gribemærke ikke kan vises fordi det konflikter med et eksisterende. Dette kan løses ved flytte og justere de eksisterende gribemærker (se Redigering af noder).
Et overlap af gribemærker på den nederste linje kræver dog ikke justering—dette er "by design" og det røde mærke vil ikke optræde i udskrifter.
Notering af slagtøj er en del anderledes end Indtastning for et stemt instrument (som klaver eller violin). Alligevel anbefales det at læse kapitlet om Nodeindtastning for stemte instrumenter først.
Når man tilføjer slagtøj til nodearket med Ny node hjælper eller med Instrument dialogen, bliver der automatisk indsat en nodelinie af den rigtige slags (1-liniet, 3-liniet eller 5-linet). Hvis det behøves, kan man ændre det med "Nodelinietype" kolonnen på Vælg instrumenter siden. Er der behov for yderligere ændringer (f.eks.en 2-linet nodelinie o.l.) kan de laves fra nodearket, ved at højreklikke på nodelinien og vælge Nodelinieegenskaber… → Avancerede egenskaber for Layoutstil.
På en 5-linet slagtøjsnodelinie får hver instrument tildelt en bestemt plads på nodelinien (linie eller mellemrum) og en type nodehoved. Når man skriver for et trommesæt, er det almindeligt at bruge to stemmer:
stemme 1 (den øverste stemme) indeholder normalt (med halsen opad) noder, som spllles med hænderne, mens
stemme 2 (den nederste stemme) normalt indeholder noder (med halsen nedad), som spilles med fødderne (se billedet herunder).
Man kan indsætte noder på en slagtøjslinie på alle de følgende måder:
De forskellige måder kan bruges i en vilkårlig kombination:
Indtast noder til en slagtøjslinie med et MIDI tastatur:
Kontroller at MIDI tastaturet er tilsluttet og fungerer korrekt.
Note: Hvis man klikker på slagtøjslinien uden at være i notationstilstand, kan man afprøve slagtøjsinstrumenterne med MIDI tastaturet.
Note: Brug en GM2 tromme tabel for at se hvilken tangent på MIDI tastaturet, der svarer til hvilket slagtøjsinstrument. Nogen tastaturer (bl.a. Casio) viser slagtøjssymboler ved siden af tangenterne, som hjælp til brugeren.
Indtast noder til en slagtøjslinie med det virtuelle klaviatur:
Kontroller at det virtuelle klaviatur vises. Tryk P (eller marker det i Vis → Klaviatur).
Note: Hvis man klikker på slagtøjslinien uden at være i notationstilstand, kan man afprøve slagtøjsinstrumenterne med klaviaturet.
Note: Brug en GM2 tromme tabel for at se hvilken tangent på klaviaturet, der svarer til hvilket slagtøjsinstrument.
Som standard er klaviatur paletten fastgjort i bunden af skærmen - til venstre for Trommeværktøjet. Man kan frigøre den ved at trække den og fastgøre den igen på flere måder:
Indtast noder til en slagtøjslinie med computer tastaturet:
Note: Tildelingen af stemmer vises med farver på slagtøjs paletten: blå for stemme 1, grøn for stemme 2.
Indtast noder til en slagtøjslinie med musen:
Indsæt noder i en slagtøjslinie:
Brug følgende metode til at tilføje en ny node eller for at erstatte en eksisterende akkord.
Tilføj en node til en eksisterende akkord i en slagtøjslinie:
Note: Tildelingen af stemmer vises med farver på slagtøjs paletten: blå for stemme 1, grøn for stemme 2.
Når man er i notationstilstand og vælger en slagtøjslinie, åbnes et vindue i bunden af skærmen, som kaldes Trommeværktøjet. Vinduet er helt essentielt for indtatning med musen. Desuden viser det genvejstasterne for computer tastaturet. Det har ingen funktion når man bruger et MIDI tastatur eller det virtueller klaviatur.
Hver node repræsenterer et slagtøjs instrument: Holdes markøren over noden, vil instrumentnavne blive vist.
Bogstaverne A–G (som vises over visse af noderne i værktøjet) er defineret som genveje til indtastning af bestemte instrumenter (stortromme, lilletromme, lukket hi-hat osv.), i stedet for at henvise til tonehøjder. De kan, efter behov tildeles til andre instrumenter, i Rediger trommesæt vinduet.
Når Trommeværktøjet er åbent, kan man dobbeltklikke på en node, eller taste bogstavet for en af genvejene, og få indsat noden for instrumentet i slagtøjslinien. Tildelingen af stemmer vises med farver på slagtøjs paletten: blå for stemme 1, grøn for stemme 2. Dette kan ændres i Rediger trommesæt billedet, hvis man ønsker det.
Tildelingen af stemmer gælder kun for indtastning med tastatur og mus: ved indtastning via et MIDI tastatur, eller det virtuelle klaviatur kan alle stemmer benyttes.
Ved at klikke på Rediger trommesæt til venstre for Trommeværktøjet, åbnes vinduet Rediger trommesæt. Man kan også højreklikke på en slagtøjslinie, og vælge "Rediger trommesæt."
Rediger trommesæt vinduet viser de slagtøjsinstrumenter, som er til rådighed, og de tilhørende MIDI noder og deres numre. I vinduet vises også hvordan det enkelte instrument bliver vist på slagtøjslinien — navn, position, nodehoved type og nodehalsens retning.
Note: Alle ændringer, som foretages her, gemmes automatisk i MuseScores basis fil.
Ved at klikke på en række i den venstre kolonne, får man adgang til at redigere egenskaberne for en node:
Navn: Navnet som ønskes vist i Trommeværktøjet, når musen holdes over noden.
Nodehoved: Vælg udseendet for nodehovedet fra drop-down listen (hvis det sættes til "Invalid," vil instrumentet ikke blive vist i Trommeværktøjet).
Nodelinie placering: Nummeret angiver hvilken linie/mellemrum, i nodelinien, noden vil blive vist på. "0" betyder den øverste linie i en 5-liniet nodelinie. Negative tal flytter noden opad trin for trin, mens positive tal flytter den nedad på samme måde.
Nodehalsens retning: Auto, Op eller Ned.
Standard stemme: Tildeler noden til en af de fire stemmer. Dette vil ikke berøre indtatning fra MIDI tastatur eller virtuelt klaviatur.
Genvej: Tildel en tastatur genvej til indtatning af denne node.
Det tilrettede trommesæt kan gemmes, som en .drm fil, ved at trykke Gem. Man kan også importere et tilrettet trommesæt, ved at bruge knappen Indlæs.
Note: I MuseScore 2.1, vil nogle af tonehøjderne for Tenor Trommer instrumentet ikke blive afspillet korrekt.
En DRM fil, som løser problemet kan downloades her.
For at lave en trommehvirvel bruges Tremolo.